Nå, men det sidste rejsebrev hm, hm, det har været en utrolig positiv oplevelse for mig at være i denne praktik selv om der bestemt er ting jeg er meget uenige i såsom al den læring små børn skal udsættes for, dårlig legeplads, for lidt tid til at være barn og andre ting.

Når det er sagt har jeg oplevet en utrolig åbenhed overfor mine synspunkter og akumenter for at gøre tingene på en anden måde.  Et eksempel på: En dag var børnene i KI af en eller anden grund var meget urolige det var simpelthen umuligt at få noget som helst til at fungere. Læren forsøgte ihærdigt at få ro på børnene, men det var altså bare en af de dage hvor det ikke lykkedes særlig godt. Efter endt skoledag foreslog jeg læren, hvorfor ikke tage børnene ud på legepladsen noget længere tid end de 20 min. de normalt har til rådighed og give dem mulighed for at brænde noget af al den energi af. Hendes umiddelbare svar var, at det jo ikke passede ind i skemaet. En uges tid senere kom hun tilbage til mig og sagde, at hun havde tænkt over, hvad jeg havde sagt og afprøvet det samme dag og som hun sagde det virkede. Børnene trængte simpelthen bare til at lave noget der krævede mere fysisk aktivitet,  så nu gør hun det ind imellem selv om nogle afde andre lærer har givet udtryk for, at de synes det er en rigtig dårlig ide at bryde det fastlagte skema.

Personligt har jeg oplevet er en større forståelse for, hvad det egentlig er vi uddanner os til igennem de 3½ år. Forstået på den måde, at jeg mange gange i de sidste måneder har skulle forklare hvad jeg var for en. Det gør, mener jeg at man helt automatisk bliver nød til at tænke over vores menneskesyn, empati, respekt og sådan kunne jeg blive ved. For mit eget vedkommende har det ihvertfald bevirket at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvad det er jeg kan tilbyde som pædagog og som menneske og  - er det ikke der vi skal hen -.    

Hvert år enten til Thanksgiving eller før jul arrangerer Ms. Glynis en tur til denne bestemte børnehave.

Mødre til børn i KI medbringer mad og drikke til alle børnene og hvert barn i KI skal have to gaver med til børnene i den lokale børnehave. Desuden har Ms. Glynis altid en hel masse ekstra ting med såsom børnebøger og andre ting som børnehaven ikke har råd til at købe.  

   Børnene i børnehaven sang nogle sange for os.

 Her efter var det mad tid .

Så blev det tid til at slå på en Pinatas. Det er som når vi slår katten af tønden.

        nogen må nøjes med at kigge på.

Så kom vel nok det øjeblik de fleste af børnene havde ventet mest på nemlig gaverne. Det var virkelig en oplevelse for alle ikke mindst børnene i KI der blev utrolig optaget af børnene fra børnehavens glæde over deres gaver.   

           Der blev med det samme leget med de meget velkomne gaver. En af pigerne foretrak dog bare at sidde helt stille og nyde sin gave.

Bare lidt flere billeder: 

   legepladsen    en ung mand i sit bedste sæt tøj.

 nå, men efter al det mad og slik kan det jo godt være nødvendigt at pudse tænderne.

Dette er de legeredskaber børnene kan benytte sig af fire gamle bildæk.

Fem meget forventningsfulde medlemmer af fam. Price drog afsted meget tidlige fredag morgen d. 3 aug. til Costa Rica. En skulle holde ferie resten skulle på spansk kursus. Vores forventninger til at skulle se og opleve en helt ny verdensdel var store.

Det var sandelig noget andet det vi havde set før, men bestemt meget positivt. Vi havde nogle rigtig fine naturoplevelser som jeg ikke vil komme nærmere ind på her idet jeg skrevet om det tidligere. Det skal lige siges, at vi da også lært noget spansk.

Efter en måned gik turen endelig til Mexico City, en mega by. Vi ankom torsdag sidst i aug. 

De første par dage gik med at finde ud af, hvor jeg kunne tænke mig at være altså i hvilken klasse. Jeg valgte at begynde i KI her er børnene fra 3-5 år. Når man begynder i en ny praktik er der selvfølgelig tusind ting og tanker der flyver gennem hoved på en. Så jeg havde bestemt en fordel af, at jeg kendte noget til det amerikanske internationale skolesystem forinden, idet vores tre egne børn alle har gået på internationale skole. Der er jo ikke to skoler eller instutioner der ens så der var da stadig mange ting at forholde sig til. Hvordan min daglig dag er har jeg tidligere beskrevet. Jeg oplever i min praktik, at jeg bliver brugt som en slags konsulent bliver stillet mange forskellige spørgsmål fra mine kollegaer om, hvordan en dansk institution fungerer. Det betyder jo, at det hele får en ekstra tanke om hvad det egentlig er vi går og laver i danske institutioner hvad er vores menneskesyn, hvordan er vores relationer til børnene osv.      

På det private område er vi endelig kommet plads i vores hus så det har jo taget noget tid men bedre sent end aldrig. Vi har desværre ikke nået at være så meget turister endnu, så det har vi tilgode.

Der er to grupper en elev fra hver gruppe holder det mexicanske flag og en anden det amerikanske, flagene er ikke så store. Tre andre foruden flagholderen “marcherer” ind foran af resten af ECC. Hver uge er det nye elever der holder flag m.m. alle er klædt helt i hvidt. Al dette foregår i dyb tavshed. Herefter siger en af lærerne en kommando så alle mere eller mindre står ret og den mexicanske nationalsang bliver spillet (på en meget dårlig taperecorder) og sunget med siden af hånden ved hjertet.  Så går man over til den amerikanske med flad hånd “på” hjertet. Noget af en forestilling synes jeg den første jeg gang deltog, men sådan gør de altså her.

Derefter begynder den egentlige skoledag, med lidt fri leg for nogle af eleverne, mens andre laver forskellige “jobs”.  Alle eleverne laver et eller andet form for stykke arbejde i løbet af den første time.

HER LIDT EKSEMPLER PÅ HVORDAN MEXICANSKE BØRN LEGER :

SÅ BLIVER DER ARBEJDET:

Herefter gåer enten hele klassen eller små grupper til forskellige specialfag såsom musik og gymnastik, de elever der ikke går nogle steder enten leger eller fortsætter med deres små “job”.

Efter specialfagene er det tid til “circle”. Denne halve time bruges på at fortælle en historie eller tage forskellige mener op. Det kan en snak om sund mad/junk mad og lign emner. Det er også i dette tidsrum eleverne fortæller om sig selv ud fra en poster eller de viser deres bedste legetøj frem til deres kammerater. Det er på dette tidspunkt af dagen jeg også har muligheden for at få gennmført mit lille projekt. 

TID TIL LIDT FÆLLES:

Så er det igen tid til et specialfag i en times tid og her gælder det samme som tidligere på dagen enten går hele klassen eller også bliver eleverne delt op i grupper. 

OMKRING KLOKKEN ELEVE ER DET ENDELIG TID TIL NOGET AT SPISE:

Når frokosten er blevet spist er det så tid til oprydning, herefter har eleverne  en halv time på legepladsen inden til skal med bussen hjem.

Alle eleverne i hele ASF skal i princippet kører med bussen til og fra skole. Det er selvfølgelig ikke alle der overholder det, men det er faktisk et krav fra skolens side at de tager bussen. Derfor er der mange busser både morgen og eftermiddag, ikke mindre end 92 forskellige ruter, for hele skolen.       

Sådan går det fleste dage selv om ikke alle dage går lige efter programmet.  

Mange af eleverne har aktiviteter på skolen fra kl.13 til 14.30, hvor resten af skolen slutter. Det er alt lige fra sport til ekstra spansk til art så det er lidt for enhver smag.   

Hele ASF’s grundlag for undervisning er lagt an på et IBO – program, som på denne skole også gælder for de mindste årgange ECC og helt op til de ældste klasser.

Der undervises efter følgende tre curriculum det amerikanske, det mexicanske og endelig det Internationale Baccalaureate.

Jeg har valgt at beskrive ECC området nærmere, da det er der jeg skal være under min praktikperiode.

I hver klasse er der to voksne, en universitetsudannet lærer og en hjælpelære der som minimum skal have en uddannelse indenfor ECC området (3-5årige). Uddannelsen for hjælpelæren er en treårig uddannelse. Det er ligeledes den uddannelse der i dag bliver krævet, at de ansatte i den almindelige offentlige børnehave /skole har.

Handlinger og aktiviteter er styret af et PYP curriculum som er et curriculum der med tiden vil blive indført på alle amerikanske skoler.PYP curriculum er en del af IBO systemet blot for de mindre årgange. Det består af fem elementer: generel viden, forståelse, færdigheder, attitude og involvering. Disse overordnede punkter skal der arbejdes med indenfor de seks forskellige fagområder som er: sprog, historie, matematik, fysik og teknologi, kunst og gymnastik.

Dette er kernen i PYP curriculum for alle elever i alle kulturer.

I ECC arbejdes der bl.a. med indlæring af tal, bogstaver, former og farver. Arbejdet består i af der laves forskellige opgaver der inkluderer såvel tal, bogstaver, former og farver. Genkendelsen af tal, bogstaver, farver og eget navn er en vigtig del i det daglige arbejde. 

På KI niveau skal eleverne verbalt kunne kommunikerer deres følelser, kunne bruge sproget i sociale sammenhæng, kunne fortælle om begivenheder, fortælle en lille historie og i det hele taget bruge sproget som deres kommunikationsmiddel.

Omkring læsning forventes det, at eleverne har lyst til at læse, synes det er sjovt at lege med bogstaver og ord, at de viser interesse for bøger, at de kan ”læse” kendte ord med visuel hjælp og huske disse ord, at de kan fokuserer på hvad ordet betyder og endelig skal de være med på at læse dagligt.

Det samme gælder for skrivning, altså den generelle interesse for at lære og kunne genkende forskellige ord, bogstaver og tal.I det hele taget handler det meget at kunne genkende og kende forskel på alt muligt, farver figurer, hvad er virkelighed og hvad er fiktion.

 I ECC har alle KI klasserne dette overordnet program for dette skoleår som opdelt i flg. temaer:

• Hvem er vi, hvor kommer fra;  hvad er jeg (kører i 7 uger), følelser (kører over 6 uger) og  familien (ligeledes i 6 uger)
• Hvordan udtrykker vi os selv; hvordan føler vi i dag (6 uger)  

• Hvordan organiserer vi os selv; hvordan kan jeg hjælpe dig (6 uger)

• Leve på jorden (hvordan deles vi om planeten); tag hensyn til verdenen (6 uger).

Under alle disse temaer er der så indlagt alt mulig indlæring som jeg tidligere har nævnt.Man er meget bevidst om hvordan, hvornår og på hvilken måde eleverne indlærer der bliver lagt stor vægt på de sociale færdigheder og den basale respekt for et andet menneske. Dette er i store træk sådan pædagokikken er udformet og bliver tilrettelagt i det daglige arbejde. Det skal dog nævnes, at jeg har haft mulighed for at komme med mine forslag til, hvordan et emne såsom respekten for et andet menneske kunne videre formidles på en anden måde end den man måske plejer at gøre. Mine foreslag er blevet hørt og et par af dem er også prøvet af. Det vil jeg beskrive senere under emnet, Hvordan præger min danske baggrund mit pædagogiske arbejde på stedet.      

Hurra, hurra jeg har faet indfoert, at man bruger skraldeskaele til madpakkeaffaldet i stedet for, at hver enest barn rejser sig hele tiden for at putte sit affald i en stoerre affaldsspand. Det giver noget mere ro under spisningen og faktisk bedre mulighed for boernene at snakke stille og roligt sammen.

Har haft et enkelt moede med Ms. Susan og en anden laerer der er meget interesseret i Reggio Emilia, hvor jeg kon frem med mine synspunkter omkring bl.a. laerer der raeber, usunde madpakker og holdningen til boern. Ingen sure miner, men derimod en interresse for yderligere diskussioner som jeg selvfoelgelig ser frem til.

20. sept. var det foraeldreaften, hvor MS. Glynis skulle fortaelle om PYP programmet (forklaring kommer senere) og hvad boernene ioevrigt laver i KI. Jeg fik rigtig moedt en hel masse af foraeldrene det var da meget hyggeligt.

Ms. Emma som er hjaelpelaerer i klassen har ikke vaeret den mest imoedekommende person, men jeg har hjulpet hende med noget kedeligt arbejde sae nu taler vi helt fint sammen. Saedan er det jo bare.

Jeg har beslutte mig for at stoppe i Art klassen da det er et meget fastlagt og ensformigt program. Ikke meget jeg kan goere der andet at vaske pensler hm, hm.

Undervejs goer jeg mig forskellige observationer ogsae af boernene som bestemt bliver hoert. I dag f.eks kom en mor til et meget tilbageholdende barn AL ind i klassen for at hoere om det gik bedre med ham. Ms. Glynis spurgte mig om jeg ikke synes at det gik meget bedre med ham. Det blev jeg selvfoelgelig glad for, sae jeg ikke bare er et par ekstra haender men at mine observationer ogsae bliver brugt til noget. Sae alt i alt synes jeg stadig at min praktik gaer ok.

Pae hjemmefronten jaaaaa, stadig ingen moebler men de kommer jo nok en dag. Soendag var vi en tur pae landet dejligt at komme ud af byen og se marker og ikke bare biler og huse. Vi koerte tre timer syd pae til en gammel soelvmineby Taxco en rigtig Zorro by med masser af soelvforretninger, masser af mexicanere der var pae soendagstur  sae der var fest og farver over det hele en rigtig dejlig dag med noget lokal kultur.